Spærring og sikkerhed
Klik på den relevante genvej
Spærring af Mobilbank
Hvis du har mistanke om snyd eller misbrug af Mobilbank
Spærring af Mobilbank app
Har du mistanke om misbrug med din Mobilbank-app på din telefon, så skal du skifte din kode straks:
- Du skifter kode på den siden, hvor du normalt skriver din kode i Mobilbank.
- Er du allerede logget ind, så tryk på 'Menu' og 'Log af'.
- Tryk på "?" i øverste højre hjørne.
- Klik på 'Opret ny kode'.
- Log på med MitID og opret en ny kode.
- Ring til Hotline på 70231166, så I kan sammen vurdere, om din mobilbank skal spærres.
Spærring af Mobilbank i en browser
Hvis du har mistanke om snyd eller andre har fået fingre i dine MitID-oplysninger, så skal du spærre dit MitID. Se venligst længere nede.
Spærring af MitID
Hvis du mister nøgleapp, nøgleviser, mobiltelefon - eller hvis du har mistanke om misbrug
Du kan spærre dine MitID identifikationsmidler efter log på
- Log på MitID.dk og gå til din profilside
- Find feltet 'Identifikationsmidler'
- Klik på knappen 'SE'. Siden 'Mine identifikationsmidler' åbner.
- Find listen 'Aktive identifikationsmidler'.
- Find det identifikationsmiddel, du ønsker at spærre.
- Klik på knappen 'SPÆR' ud for det identifikationsmiddel, du ønsker at spærre. Siden 'Spær identifikationsmiddel' åbner.
- Følg instruktionen på siden for at spærre det valgte identifikationsmiddel.
Du kan også spærre dine MitID identifikationsmidler uden at logge på.
Spærring af Mastercard eller Visa/Dankort
Har du mistet dit kort eller har du mistanke om misbrug, så skal du spærre det.
Du kan spærre dit kort i din Netbank under punktet "Forbrug og budget" og "Kortoversigt" eller i din Mobilbank under punktet "Kort".
I bankens åbningstid kan du spærre dit Visa/Dankort og Mastercard på tlf. (+45) 97321166.
Uden for bankens åbningstid kan Nets kontaktes døgnet rundt:
- Tlf. (+45) 4489 2929 (Visa/Dankort)
- Tlf. (+45) 4489 2750 (Mastercard)
Advarsel om falske e-mails
Har du fået en mail, der ser ud til at være fra Nets, Visa, Mastercard, PayPal, Danske Bank eller Nordea, og hvor du bliver bedt om at indtaste fortrolige oplysninger, så er det en phishing mail. Fortrolige oplysninger er for eksempel de sidste fire cifre i dit CPR-nummer, SecureCode, kortnummer, udløbsdato og kortverifikationskode (CVV).
Formålet med disse mails er kortmisbrug, så du må aldrig afgive dine oplysninger.
Sådan kan du genkende en falsk mail
En falsk mail begynder ofte med en upersonlig indledning for eksempel 'Kære kunde' i stedet for dit navn – afsenderen kender jo ikke dit navn i modsætning til dine venner og andre kontakter.
Typisk indeholder mailen information om, at dit kort har været brugt på en måde, du ikke kan stå inde for eller acceptere. I mailen bliver du derfor opfordret til at klikke på et link, der fører dig til en vellignende kopi af en hjemmeside, hvor du bliver bedt om at indtaste dine oplysninger.
Gør sådan, hvis du modtager en falsk mail:
- Besvar aldrig mailen
- Undlad at klikke på linket
- Indtast aldrig dine oplysninger
- Slet mailen – og gør ikke mere
Har du afgivet dine kortoplysninger, så skal du hurtigst muligt spærre dit kort (se andetsteds på denne side).
Tommelfingerregel
Du skal aldrig give oplysninger om dine betalings- eller kreditkort via mail – heller ikke selv om der står i mailen, at det kan have ubehagelige konsekvenser, hvis du ikke gør det. Det gælder også mails, hvor du bliver bedt om at oplyse dit password. Slet altid den slags mails med det samme.
Advarsel om falske sms'er
IT-kriminelle forsøger via sms at franarre modtageren oplysninger om fx bruger-id, adgangskode og MitID-oplysninger - såkaldt "Smishing".
Hvad er smishing?
Smishing (SMS Phishing) er det samme som phishing, men der benyttes sms i stedet for e-mails.
Får du en sms med link til en side, hvor du bliver bedt om at indtaste fortrolige oplysninger, eller med et telefonnummer som du skal ringe til og oplyse dine fortrolige oplysninger, så er det formentlig tale om smishing. En falsk sms, hvor formålet er at lokke fortrolige oplysninger ud af dig som netbankkunde eller kortejer. Du kan fx blive bedt om at indtaste CPR-nummer, SecureCode, kortnummer, udløbsdato og dit MitID brugernavn.
Sådan kan du genkende en falsk sms
En falsk sms begynder ofte med en upersonlig indledning fx 'Vigtigt' i stedet for dit navn – afsenderen kender jo ikke dit navn i modsætning til dine venner og andre kontakter. Et link i sms'en kan eksempelvis være forkortet via bit.ly med formålet at dirigere dig videre til en kompromitteret webside, som foregiver at være fx din bank eller MitID.
Du må aldrig afgive dine oplysninger – heller ikke selv om der står, at det kan have ubehagelige konsekvenser for dig, hvis du ikke gør det. Dine oplysninger vil blive misbrugt, hvis du gør.
Eksempel på falsk sms:
Gør sådan, hvis du modtager en falsk sms:
- Besvar aldrig sms'en.
- Undlad at klikke på links.
- Ring ikke til et nummer, du ikke kender.
- Indtast og oplys aldrig dine oplysninger.
- Slet sms'en.
- Har du afgivet dine oplysninger om kort, MitID, cpr.nr. eller lignende, så ring straks til os på (+45) 70231166.
Har du spørgsmål i øvrigt, er du naturligvis velkommen til at ringe til os på 70231166 eller skrive til hotline@landbobanken.dk
To-faktor godkendelse
Når du handler eller gennemfører andre betalinger på nettet, skal du i nogle tilfælde godkende med så kaldt to-faktor-godkendelse.
Hvad er to-faktor-godkendelse?
Det er en godkendelse, hvor man skal bruge to ting, for at identificere sig.
- noget man har (fx mobilbank eller betalingskort)
- noget man ved (fx en personlig kode)
- noget man er (fx Face-ID eller fingeraftryk)
I praksis kan det fx være:
- Kort + MitID
- Kort + sms-kode + kodeord
- MobilePay-app + Face-ID/Touch-ID på telefonen
Hvorfor to-faktor-godkendelse?
Når der skal bruges to ting for at godkende et køb, er det sværere for svindlere at misbruge fx kortoplysninger. De to faktorer er med til at sikre, at det ER dig, der er ved at købe varen.
Derfor er det et EU-krav, at betalinger på nettet skal godkendes med to sikkerhedsfaktorer. Målet er at undgå stigende svindel med onlinebetalinger.