Logo
Nyheder om banken

Nyheder om banken

På denne side præsenterer vi en række nyheder og omtaler af banken.

Bankens succes tilskrives vores mange loyale, gode kunder der betror os deres økonomi, deres ønsker og drømme samt vores kompetente og handlekraftige medarbejdere, der hver dag arbejder hårdt og målrettet for vores kunder og for banken. Nedenfor kan du se de seneste præstationer og omtaler.

2. plads i CEO-rating

24. juni 2024

Direktørrating top 10

Økonomisk Ugebrev har den 24. juni 2024 kåret topdirektørerne for de 50 største børsnoterede selskaber i Danmark. Artiklen kan læses her med abonnement.

Bankens CEO John Fisker har igen i år fået en flot 2. plads. Nr. 1 blev Alexander Lacik fra Pandora. Ratingen er baseret på svar fra aktieanalytikere og porteføljemanagere.

Det er endnu en hæder, der kan tilskrives dedikeret og hårdt arbejde blandt alle i banken samt gode, loyale kunder over hele landet.

Årets Bank for 9. år i træk

30. maj 2024

For 9. år i træk har Ringkjøbing Landbobank modtaget prisen ’Årets Bank’ for store og mellemstore banker. Prisen er uddelt af Finanswatch i samarbejde med revisionsfirmaet EY.

Vi er stolte over at modtage prisen igen, idet den er resultatet af meget tilfredse og loyale kunder der værdsætter den rådgivning og service, de modtager af vores medarbejdere. Prisen er også en anerkendelse af vores medarbejderes utrættelige indsats i hverdagen, som naturligt medfører en høj tilfredshed og værdiskabelse hos vores kunder samt en tilstrømning af mange, nye kunder. 

Prisen til årets bank gives på baggrund af en sammenvejning af bankernes nøgletal for indtjening, vækst i indtægter, soliditet samt effektivitet. 

Bedste image blandt banker i Danmark

Februar 2024

img

Analyseinstituttet Voxmeter har i februar 2024 offentliggjort deres image/omdømme-undersøgelse, og Ringkjøbing Landbobank indtager igen en 1. plads som den bank i Danmark, der har det bedste image.

Nordjyske Bank lander på en flot nr. 3 i undersøgelsen - meget foran de øvrige nordjyske pengeinstitutter.

Voxmeters imagemåling baserer sig på 20 image-parametre, der hver især evalueres af 39.000 bankkunder. Hvert af de 20 parametre udløser et antal point, der samlet kan tælle op til maksimalt 3.000 point.

Helt i top som årets erhvervsbank

Februar 2024

Årets bedste erhvervsbanker

Analyseinstituttet Voxmeter har i februar 2024 offentliggjort deres undersøgelse af årets erhvervsbanker, og Ringkjøbing Landbobank er kun ét point fra 1. pladsen.

Voxmeters analyse baserer sig på interviews med 39.000 erhvervsbankkunder. Den maksimale score er 1.000 point.

Voxmeter-analyse:
Landets mest professionelle bankledelse

2. august 2023

Voxmeter har offentliggjort ny analyse som udpeger vores bank med den bedste bankledelse. CEO John Fisker siger: "Vi forsøger at lave en meget kundeorienteret bank og lave lange relationer med vores kunder. Det har skabt gode økonomiske resultater, og på den måde kommer ringen til at hænge sammen. Det hele begynder og slutter med kunderne, så det er dejligt, at det er dem, der siger det."


 

ESG-rating opgraderet til AA fra A

Juli 2023: Ringkjøbing Landbobanks ESG-rating er opgraderet til AA fra A hos ESG-ratingbureauet MSCI

MSCI ESG rating AA

Banken er blandt andet rated af MSCI, der er et af verdens største og mest anvendte ESG-ratingbureauer.

MSCI har i juli 2023 opgraderet bankens ESG-rating fra karakteren A til karakteren AA, hvilket er den næsthøjeste ratingkarakter på MSCI’s 7-trins ratingskala.

Ved ratingen indgår en vurdering af miljømæssige, sociale og governance forhold.

DISCLAIMERSTATEMENT
THE USE BY RINGKJØBING LANDBOBANK OF ANY MSCI ESG RESEARCH LLC OR ITS AFFILIATES (“MSCI”) DATA, AND THE USE OF MSCI LOGOS, TRADEMARKS, SERVICE MARKS OR INDEX NAMES HEREIN, DO NOT CONSTITUTE A SPONSORSHIP, ENDORSEMENT, RECOMMENDATION, OR PROMOTION OF RINGKJØBING LANDBOBANK BY MSCI. MSCI SERVICES AND DATA ARE THE PROPERTY OF MSCI OR ITS INFORMATION PROVIDERS, AND ARE PROVIDED ‘AS-IS’ AND WITHOUT WARRANTY. MSCI NAMES AND LOGOS ARE TRADEMARKS OR SERVICE MARKS OF MSCI.

Højest ratede blandt danske pengeinstitutter

18. maj 2022

Ratingbureauet Moody’s Investors Service, som rater banken, har den 18. maj 2022 opgraderet bankens 'Issuer Rating' til Aa3 med stabilt outlook.

Opgraderingen er udtryk for, at Moody’s, der er verdens største ratingbureau, vurderer, at banken har en indtjeningsevne og en kreditmæssig profil, som medfører, at banken vil forblive modstandsdygtig overfor de nuværende makroøkonomiske udfordringer.